FORANDRINGSLEDELSE • STRATEGIIMPLEMENTERING
Sådan sikrer GF Forsikring succes med ny strategi (og styrker ledernes forandringskompetencer)
GF Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab for flere end 375.000 danskere. Ideen til virksomheden opstod i 1967, hvor en gruppe ildsjæle gik sammen om at forsikre hinanden og dele overskuddet mellem sig. Det er stadig den bærende tanke hos GF Forsikring i dag, da medlemmerne alle får del i overskuddet.
UDFORDRINGEN
I 2023 skulle GF Forsikring i gang med at implementere en ny fem-årig strategi. For at sikre, at medarbejderne var i stand til at gribe forandringen, ønskede GF at have fokus på forandringsledelse som et led i strategiimplementeringen.
Den nye strategi involverede mange tiltag, og derfor var der behov for, at de var skarpe på forandringskompetencer under hele processen. Med andre ord skulle både ledere og medarbejdere uddannes og trænes, så de vidste, hvordan de skulle håndtere forandringerne og sikre, at de fik folk med på den nye retning.
Forandringsledelse skulle være fundamentet for strategien og en ny ledelsesdisciplin i virksomheden. Derfor tog de fat i HUMAN UNIVERZ.
lØSNINGEN
GF valgte at samarbejde med HUMAN UNIVERZ på grund af sidstnævntes pragmatiske tilgang og forståelse for mennesker og adfærd.
For at klæde lederne på til forandringerne blev der blandt andet afholdt et seminar om forandringsledelse, hvor alle ledere i organisationen var samlet. Derudover er lederne blevet certificeret i forandringsledelse gennem Driving Change-forløbet. Det har givet en grundviden og et fælles sprog for at tale om forandringer og forandringsledelse på tværs af alle afdelinger, fagligheder og projekter.
HUMAN UNIVERZ hjalp også med at udpege og uddanne særlige ambassadører, som sikrer, at de får tænkt det menneskelige aspekt af forandringer ind i alle initiativer.
rESULTATET
Forandringsledelse er blevet en integreret del af forretningen hos GF Forsikring.
Samarbejdet med HUMAN UNIVERZ har givet en fælles forståelse for, at hvis folk ikke er med, skal de afdække hvorfor, så de kan sætte ind med de nødvendige tiltag.
Ledere på alle niveauer har i dag en bedre indsigt i, hvad der skal kommunikeres hvornår, og de bruger den tid, der er nødvendig, i de forskellige faser af projekter, så de sikrer, at de får alle med.
Desuden følger de løbende op på effekten af deres kommunikation og tiltag, så de kan justere aktiviteterne alt efter, hvad behovet er hos medarbejderne og lederne.
Brug for hjælp til jeres forandringsproces?
Hvis I mangler en hjælpende hånd i forbindelse med større eller mindre forandringsprojekter, så er vi naturligvis klar.
Vi har både træningsforløb, kurser, rådgivning og konsulenter, der kan vejlede og guide jer trygt gennem forandringen.
Kontakt os her og få en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen kan sikre, I kommer i mål:
📧 contact@humanuniverz.com
📞+45 33 93 63 23